Psykolog
Lise Buus
- Terapi på kroppens præmisser
Psykolog Lise Buus
- Terapi på kroppens præmisser
Genskab forbindelsen til dig selv,
og den dybe forbindelse til andre
Som mennesker er vi skabt til at forbinde os. Både til os selv indeni, og til andre omkring os. Helt ind i de dybeste lag af vores nervesystem, er alt i os kodet til kontakt og nærhed. Stress, chok og svære opvækstvilkår kan forstyrre eller nedsætte denne indre følelse af forbundethed, og i stedet efterlade en dyb følelse af ensomhed, fortabthed og en blanding af uro ved at komme tæt på andre mennesker, samtidig med en dyb længsel efter kontakt.
Jeg lærer dig, at skabe ro i kroppen, tankerne og nervesystemet, og derigennem genskabe forbindelsen – både til dig selv og til andre – så du igen kan mærke ro, styrke og boblende livsglæde – helt indefra.
Kroppen husker. Den kender alle afkroge af vores historie, og bærer vores samlede erfaringer om ’hvordan verden virker’
Jeg har gennem de sidste 10 år specialiseret mig i regulering af nervesystemer i ubalance. Både nervesystemer der sidder fast i overtænding (stress, angst, overtænkning, overvældelse) eller nervesystemer der er lukket ned/slukket (depression, meningsløshed, tomhed).
Denne terapiform inddrager den nyeste forskning i hjernen og nervesystemet, og lærer dig hvordan du træner din evne til selvberoligelse, selvomsorg, sund grænsesætning med effektfulde teknikker der træner, styrker og beroliger dit fantastiske nervesystem.
Symptomer på et nervesystem i ubalance:
- Vaner og handlemønstre der driver dig til vanvid, men som du alligevel bliver ved med at gentage
- Du ved godt hvad der vil være godt for dig at gøre, men det føles som om kroppen ’stritter imod’ at gøre det.
- Svært ved at skabe sunde, længerevarende relationer.
- Savner nærhed og kontakt, men bliver overvældet eller urolig når nogen kommer tæt på.
- Er bange for at være alene eller at sove alene.
- Svært ved at falde til ro, eller omvendt svært ved at komme i gang.
- Fordøjelsesbesvær, immunproblemer, søvnbesvær, smerter og spændinger.
- Følelsesmæssige symptomer som angst, overvældelse, tomhed, let bliver stresset, overreagerer på mindre ting, eller taber pusten og giver op alt for hurtigt.
Tegn på et stærkt nervesystem i balance:
Følelsesmæssig intelligens
Tryghed og ro med at udtrykke alle følelser, både de ’gode’ og de ’dårlige’ – på en sund måde, uden skam, dårlig samvittighed eller overtilpasning. Frihed indeni til at være den du er, og samtidig lade andre være dem de er.
Bedre søvn
Nemt ved at falde til ro i løbet af aftenen – også efter en travl dag. Nemt ved at falde i søvn uden forstyrrende tanker eller indre uro. En fornemmelse af at sove tungt og trygt, og vågne udhvilet og frisk næste morgen. God søvn er noget af det vigtigste for vores velbefindende!
Tryghed i nære relationer
En følelse af indre tillid til at vise sårbarhed og ærlighed og for at åbne sig for nærhed sammen med andre – samtidig med at kunne holde fast i sig selv og egne behov og sætte sunde grænser. Ro med at andre gør det samme.
Højere energiniveau
Et sundt nervesystem, der smidigt skifter mellem aktivitet og hvile, bruger meget mindre energi end et nervesystem der er i konstant alarmberedskab. Det betyder ekstra energi til alt det i livet du gerne vil bruge krudt på!
Tryghed i eget selskab
Evnen til selvberoligelse og selvomsorg. En følt fornemmelse af stadig at være forbundet med andre, og verden, selv når de ikke er der fysisk. En dyb følelse af at høre til, og at være noget værd - bare fordi du er dig!
Sundt immunforsvar
Det er når kroppen er i ’hvilemode’, altså føler tryghed, ro og balance, at vi opbygger immunforsvaret og reparerer og ’rydder op’. Når kroppen er i overlevelsesmode går disse processer på vågeblus. Et sundt og smidigt nervesystem holder os både mere raske, men hjælper os også til at komme hurtigere på benene igen, når vi er syge.
Modstandskraft mod stress
Evnen til at kunne mærke den indre bremse når det går fra travlhed til stress, og til at kunne sige stop eller tage en pause, når der er behov for det. At kroppen og nervesystemet relativt hurtigt falder til ro og genfinder balancen, så kroppen nemt og smidigt kan skifte mellem højaktivitet/travlhed og ro/hvile.
God fordøjelse
Et nervesystem i balance har tid og ro til at fordøje din mad i ro og mag. Det gør at du rent faktisk optager den næring og de gode vitaminer, i den mad du spiser. Et nervesystem i alt for meget alarm veksler typisk mellem forstoppelse og diarre (jep, og det er så udbredt så de fleste tror det bare er sådan det er..)
Bliv fri af uhensigtsmæssige mønstre
Måske oplever du at du igen og igen, kommer til at gentage et uhensigtsmæssigt mønster, selv om du gør alt hvad du kan for at bryde det. Ofte bliver vi vrede og skuffede over os selv, når vi opdager at vi igen er endt det samme sted, men det kan være vanskeligt at finde vejen ud af mønstret selv, da det ofte er ubevidste vaner i tankemønstre og nervesystemet der holder os fast.
Akuttider – når du har brug for hjælp her og nu
Har du brug for akut hjælp, har jeg altid indlagt akuttider. Det betyder, at du som regel kan komme til inden for 1-3 dage ved akut opstået krise. Jeg er efteruddannet i chok-/ traumeterapi, og har mange års erfaring med behandling af akutte tilstande, som følge af pludseligt opstået tab, chok og traumer.
Psykolog i København
Det skal være trygt og rart at komme hos mig. Derfor har jeg kontor i det smukke og hyggelige kontorfællesskab ”La Oficina” på Frederiksberg. Det ligger helt centralt i København, bagved Forum, helt ud mod søerne. Jeg har et dejligt, lyst kontor med god plads, og gør mig umage for at det skal være et sted du føler dig tryg i. Ofte er det vanskelige tilstande og svære tanker vi arbejder med, og derfor skal rammerne være rare og rolige.
Mød Lise Buus
Jeg er kropsnørd, yogaelsker og har en fritidshobby med at læse forskningsartikler om neuropsykologi og hjernebiologi – alt hvad der har med krop og nervesystem af gøre. Jeg er først og fremmest optaget af hvordan denne viden kan omsættes til praksis, især hvordan vi skaber sunde, kærlige forhold til os selv og til andre – helt indefra.
Jeg er krise- og traumepsykolog, og har specialiseret mig i regulering af nervesystemet og heling af tidlige tilknytningsmønstre.
Kærlige skub og aha-oplevelser
Er du nysgerrig på at få brugbare aha-oplevelser om hvordan din fantastiske krop virker
– kærlige skub når du sidder fast
– mere mod, gnist og ro til at være dig
– og måske helt nye måder at se dig selv og verden på
– så tilmeld dig mit nyhedsbrev.